CAFÉ FOR NUVÆRENDE OG TIDLIGERE KRÆFTPATIENTER, PÅRØRENDE OG EFTERLEVENDE
Vores café er for mennesker berørt af kræft; nuværende og tidligere patienter, pårørende og efterlevende. Det er et frirum, hvor man både kan og må tale om alt - også når det ikke handler om kræft . Caféen drives af frivillige fra Kræftens Bekæmpelse Svendborg, der har et stort ønske om at tilbyde et mødested for mennesker berørt af kræft. Caféen skal danne rammerne for uformelt samvær og snak med andre i samme situation som en selv. Der vil blive serveret kaffe og the. Det vil ligeledes være muligt at søge råd om øvrige tilbud i fx Kræftens Bekæmpelse eller Svendborg kommune.
Caféen har åbent onsdage i ulige uger kl. 16.00-18.00. Dog ikke juli og december. Caféen finder sted i Frivillighuset, Kvægtorvet, Frederiksgade 8, 5700Svendborg, Lokale 5.
Tilmelding ikke nødvendigt. Har du spørgsmål så kontakt Helle Bytoft tlf.: 29 91 40 52
YOGAUNDERVISNING FOR NUVÆRENDE ELLER TIDLIGERE KRÆFTRAMTE M / K
Svendborg lokalforening tilbyder yogaundervisning torsdage kl.10:45-12:15 i SG-Huset. Holdet ledes af yogainstruktør Sasja Staustrup.
Undervisningen vil indeholde forskellige yogateknikker, som egner sig til kræftpatienter, som er eller har været i behandling.
Hvis du er i kræftbehandling, kan det være en god ide at snakke med din læge først.
Undervisningen vil indeholde fysiske stillinger, vejrtrækningsøvelser, meditation og afslapning. De fysiske øvelser kræver ikke nogen særlig smidighed eller styrke.
Medbring egen yogamåtte og gerne et tæppe. Du kan evt. også låne yogamåtte I SG-Huset.
For tilmelding og evt. spørgsmål kontakt:
Susanne Skov på mail: susanneskov@hotmail.com eller på tlf.: 30 33 89 73
MOTION I OG MED NATUREN M/K For dig der har eller har haft kræft.
Blot det at være i naturen har en positiv indvirkning på vores sundhed. Forskning viser, at aktiviteter i naturen virker beroligende på nervesystemet og særligt fælles aktiviteter i det grønne, påvirker humør og fysik positivt. For mange er tiden i naturen et redskab, som kan få tankerne til at falde til ro. I en svær situation kan motionsfællesskaber være en måde aktivt at tage vare på sig selv. Frisk luft og fysisk aktivitet giver desuden bedre søvn.
I Kræftens Bekæmpelse Svendborg er vi meget glade for at kunne tilbyde ”Motion i og med Naturen” som et gratis tilbud til dig, der er har eller har haft kræft.
Holdet ledes af en fysioterapeut i samarbejde med en frivillig fra Kræftens Bekæmpelse i Svendborg.
For at kunne deltage skal man: Kunne gå min. 2 km. Kunne rejse sig fra liggende stilling . Ikke bruge ganghjælpemidler.
Træning med naturen er et udtryk for, at man bruger naturen og de muligheder, der byder sig. Fx at benytte modvind som modstand, bakker som konditionstræning, det ujævne terræn som balancetræning og bevæge sig under, over og omkring væltede træer som koordinationstræning. Lytte til vindens susen, dufte til forårets ramsløg, lægge mærke til de forskellige grønne farver, mærke den ru bark og solens stråler - alt sammen, som fantastiske stimuli til krop, hjerne og sind. Naturligvis med respekt for naturen og på naturens præmisser.
Træningen foregår onsdag kl. 15.00 i Hallingskoven, og den varer ca. 45 minutter. Der vil være fokus på balance, styrke, kondition og udholdenhed. Efter træning er der mulighed for socialt samvær med de andre deltagere på holdet.
For yderligere oplysning og tilmelding kontakt:
Christa K. Mortensen på mail: christa.kurmeier@mail.dk eller sms på 51 23 32 53. Du vil efterflg. blive kontaktet.
MOTIONSHOLD FOR KRÆFTRAMTE
Motion er godt for helbred og humør!
Svendborg Lokalforening har et motionshold for dig, der har- eller har haft kræft.
Vi mødes mandage fra kl. 15 – 16 til gymnastik / motion i Midtbyhallen. Holdet ledes af fysioterapeut og osteopat Antje Benkjer. Antje har stor faglig kompetence og erfaring med kræftpatienter, og det gør det trygt at deltage uanset motionsniveau. Holdet er for både kvinder og mænd.
Efter træningen er der mulighed for at drikke en kop kaffe sammen med holdet.
For yderligere information og tilmelding kontakt: Marianne Heide på mail
mariannemaj1@gmail.com eller tlf.: 29 16 93 35
PROSTATATGRUPPE
Gruppe for mænd med prostatakræft og pårørende. Vi mødes en gang om måneden i Frivillighuset, Kvægtorvet, Frederiksgade 8. Gruppen kan være med til at give klarhed, fællesskab og forståelse for de oplevelser, man kommer ud for som kræftpatient og pårørende. Der vil blive taget vekslende temaer op på baggrund af ønsker fra gruppedeltagerne. Vi mødes en gang om måneden - en tirsdag fra 19.15 - 21.00.
Du kan kontakte Lajla Gregers på: lajlagregers@gmail.com eller på tlf. 40 50 04 30.
HJEM I HJEMMET
Har du som pårørende brug for nogle timeres aflastning i hjemmet så kontakt:
Ole Ebbesen Nielsen på tlf. 29 60 54 51 eller på mail: ole@energihjul.dk
LEDSAGER
Skal du til lægesamtaler eller andet, hvor du har brug for et par ekstra ører og en tryg hånd.
Kontakt Ole Ebbesen Nielsen på tlf. 29 60 54 51 eller på mail: ole@energihjul.dk
LOKALRÅDGIVNING
I samarbejde med Svendborg Kommune har Kræftens Bekæmpelse en lokalrådgivning, hvor det er muligt at få rådgivningssamtaler med en rådgiver fra Kræftrådgivningen i Odense i Sundhedshus Svendborg. Samtalerne finder sted mandage i lige uger kl. 9.30 - 12.30. Tid til samtale kan bookes direkte hos Kræftrådgivningen i Odense på telefon: 70 20 26 87
Alle berørt af kræft har mulighed for at booke en samtale.