Nyt fra lokalforeningen

Foredrag om senfølger efter Kræft

Sønderborg lokalforening og kræftrådgivningen i Aabenraa inviterer til foredrag om senfølger efter kræft torsdag d. 14. september kl. 18.30-20.00.

Senfølger er den fælles betegnelse for en lang række fysiske og psykiske helbredsproblemer, man kan opleve efter et kræftforløb. Knap 60 % af alle kræftramte oplever en eller flere senfølger.

Til foredraget vil en sygeplejerske fra Senfølgeklinikken i Sønderborg gøre dig klogere på, hvad senfølger er, og hvordan de nogle gange kan afhjælpes.

Foredraget er for alle, som ønsker mere viden om senfølger; patienter, pårørende, sundhedsfaglige, politikere – og dig og mig som borger.

Foredraget er gratis.

Tilmeld er dog nødvendig af hensyn til forplejning. TIlmeding skal ske til Kræftrådgivningen i Aabenraa på mail: aabenraa@cancer.dk eller teleforn: 70 20 26 72.


 

Vil du gøre en forskel på kræftområdet i Sønderborg kommune
Udgivet den 12-02-2024

Kræftens Bekæmpelse i Sønderborg kommune er med til at beskytte børn mod solens stråler, hjælpe børn og unge til en røgfri fremtid, få flest muligt til lægen med symptomer på kræft, sætte fokus på at berørte af kræft får den bedst mulige hjælp, og samle ind, så vi kan støtte forskning i verdensklasse.

I Sønderborg kommune er der 6100 medlemmer af Kræftens Bekæmpelse, hver år er der 240 borgere i kommunen der får en kræftdiagnose og knap 5100 borgerne lever med kræft.

Som frivillig bliver du en del at et velfungerende team som er engagerede og har det sjovt sammen og du får et frivilligjob med mening.

Hvis er interesseret i lokalforeningens arbejde, afholdes der generalforsamling den 5. marts kl. 19. Der er på nuværende tidspunkt en ledig plads i bestyrelsen, men helt generelt håber lokalforeningen blot på at se rigtig mange til en hyggelig aften. Program følger.

Hvis du vil høre mere om at være frivillig så ring eller skriv til formand Carsten Stoltenberg

Mail: c.stoltenberg@bbsyd.dk