Velkommen til Kræftens Bekæmpelses Dronninglund Lokalforening. Lokalforeningen er Kræftens Bekæmpelses lokale talerør. Er du medlem af Kræftens Bekæmpelse, er du automatisk medlem af lokalforeningen i din kommune. I Brønderslev Kommune er der 2 lokalforeninger. Dronninglund Lokalafdeling omfatter medlemmerne i den Gamle Dronninglund Kommune også kaldet Brønderslev Øst. Som lokalforening arbejder vi aktivt med oplysning, forebyggelse, genoptræning og patientstøtte til alle i Brønderslev Kommune, som har behov for hjælp og støtte i forbindelse med kræftsygdom. Hvis du vil vide mere om vores arbejde i Dronninglund Lokalafdeling, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen. |